Velkommen til Slagelse Auktionshus
Kære gæst,
Tak fordi du har taget dig tid til at besøge Slagelse Auktionshus.
Slagelse Auktionshus har til huse på Bornholmsvej 11 i Slagelse, hvor vi deler adresse med anlægsgartnervirksomheden Den Rigtige Gartner og maskinudlejningsvirksomheden SBMU Rental. Slagelse Auktionshus er en ny virksomhed, der er etableret med ambitionen om at skabe en moderne, troværdig og gennemsigtig auktionsplatform.
Gennem mange år som maskinudlejer har jeg opbygget stor erfaring med køb, salg og udlejning af mange forskellige typer effekter. Derfor er det et naturligt skridt for mig at udvide forretningen med en auktionsvirksomhed, hvor både private og erhverv kan sælge og købe varer på en enkel og sikker måde.
Vi sælger varer til kunder i hele Danmark. I første omgang har vi én afdeling i Slagelse, og vores fokus er at skabe en velfungerende platform med høj kvalitet og god service, før vi på sigt udvider med flere afdelinger.
Vores mission er at drive en seriøs auktionsplatform med stor gennemsigtighed og fair vilkår for både sælgere og købere. Vi arbejder for at opnå den bedst mulige pris for vores sælgere, samtidig med at vores købere får mulighed for at gøre gode handler.
Vores auktionstyper
Lynauktion
I en Lynauktion er der ingen mindstepris. Her kan køberne være heldige at gøre en ekstra god handel. Sælgeren accepterer dette vilkår, inden varen sættes til salg.
Ekstern auktion
Ønsker du at sælge dine varer hjemmefra, kan du oprette en Hjemmeauktion. Her bestemmer du selv en eventuel mindstepris, og du vælger selv, hvad du ønsker at sælge. Der er ingen begrænsninger på hverken varetype eller pris.
Intern auktion
Ved en Intern auktion afleveres varen til os, hvor vi gennemgår og tester den, inden den sættes på auktion. Vi accepterer kun varer, der er komplette og fungerer tilfredsstillende. Hvis en vare er defekt eller ikke lever op til vores kvalitetskrav, afviser vi den. På den måde skaber vi større tryghed for køberne.
Har du forslag?
Vi ønsker løbende at udvikle Slagelse Auktionshus. Derfor er du altid velkommen til at kontakte os, hvis du har forslag, idéer eller særlige ønsker til vores auktioner.
Jeg ser frem til at hjælpe dig med at sælge dine ting – og håber, at du får en god oplevelse som kunde hos Slagelse Auktionshus.
Med venlig hilsen
Erik Nielsen
Direktør
